RØDHOVEDET AMADINE

(Amadina erythrocephala)

I fugleholdet:

Rødhovedet amadine er en ret robust fugl på ca. 13 cm. Som de fleste andre fugle befinder den sig bedst i en voliere, som helst må være godt tilplantet. De fleste Rødhovedet amadine er ret så fredelige, og kan gå sammen med mindre fugle; men der kan dog være undtagelser. Da det er robuste fugle, kan de godt gå sammen med større fugle, da de godt kan forsvare sig. De har det nok bedst med at komme ind om vinteren, da de ikke er så glade for vores fugtige vejr. Hvis de har et tørt sted at overvintre, kan de godt klare lidt kulde. 

Foder:

De skal have en god tropeblanding, der indeholder kanariefrø, hvid fransk hirse, japansk hirse og gul og rød panicum, spiret frø vil de også gerne have. Hel og halvmodent frø af græsser, fuglegræs, mælkebøtter og andet grønt bliver også spist. Når der er unger i reden, skal de have noget opmadningsfoder som æggefoder, universalfoder og insekter som melorme (hvide), myrepupper, pinkies, buffalo og hvad der ellers findes på marked.

Opdræt:

Fuglene holder af store kurvereder og halvåbne reder, men næsten kan alt bruges. De skal have masser af redemateriale, da de bruger rigtig meget til at bygge med. Hvis de går sammen med andre fugle, som har bygget rede og der ikke er nok materiale, så tager de noget fra de andre reder med risiko for, at der ryger æg eller unger med ud. Derfor er de blevet beskyldt for at ville plyndre andre reder. De er som regel ret så ynglevillige og kan være meget hurtig til at gå i reden med det resultat, at æggene er ubefrugtede. Normalt bliver der lagt 4-6 æg, som der ruges på i ca. 13 dage. Begge forældre ruger, og ungerne forlader reden efter ca. 18- 20 dage. Ungerne fodres ca. 3 uger efter, de har forladt reden. Nogle har prøvet med flokopdræt med et godt resultat. Rødhovedet amadine må ikke gå sammen med båndfinker, da der er stor chance for, de bliver krydset, og det vil jo være synd.

Fra naturen:

Rødhovedet amadiner kommer fra de tørre områder i det sydlige og sydvestlige Afrika. Her træffes de især på busktornet kratbevoksede steppeområder i flokke på op mod 30 individer og ofte i nærheden af mennesker. De er ret vagtsomme og hurtige til at komme i skjul i trækronerne ved forstyrrelser. De bygger normalt ikke selv rede men bruger forladte reder fra især Rødnæbbet Bøffelvæver, Sorthættet Ørkenvæver og Republikaner. De yngler i ledige redekamre inde i de store kolonier. Kuldstørrelsen er oftest 4-6 æg, og forældrene begynder at ruge fra det 4. æg. Rugetiden er 12-13 dage og ungerne forlader reden efter ca. 20 dage og fodres i endnu 2-3 uger. De lever hovedsageligt af frø fra græsser og andre planter, samt lidt insekter især under opmadning af unger.